Vor Frue Kirke i Karup



	Tårn og spir på Vor Frue Kirke i Karup.

Vision

Vi mener et tårn ved Karup kirke skal bære kirkens historie og være i overensstemmelse med så mange af de historiske beskrivelser af tårnet som muligt. Desuden skal et tårn være i overensstemmelse med den nuværende kirkebygning og ligeså vel de omkringliggende kirkelige bygninger.

Nutidig arkitektur og samtidshistorie skal gå i harmonisk samspænd med historien.

Et tårn skal være kirkebygningen, kirken og kirkens historie og lokalsamfundets historie og nutid til fordel.

	Af Lotte Boas, sognepræst i Karup og oberst Michaël (SES) Svejgaard © 2011. Se hele Lotte's fine artikel her: Artikel.

Skulle man i middelalderen gøre turen over heden fra Viborg til Karup, var det vigtigste naturligvis ikke at fare vild på den store hede. Gik man en smule galt af retningen, eller kom man til at dreje forkert af, ja så kunne man risikere at gå mange kilometer fejl af målet. Heden var ikke at spøge med. Der var ulve og der var røvere, der levede af at gøre overfald på rejsende. At søge hjælp hos gode folk var svært, der var få mennesker, der boede her, og de boede meget spredt.
"Vejen", som man bevægede sig ad, er det, der senere blev kaldt Hærvejen. Et meget stort system af stier og vognspor, der fulgte den jyske højderyg, og hvis forløb ændrede sig med årstiderne, den færdsel, der foregik, og rejsemålet. "Vejen" er blevet brugt fra den sene jernalder til folkevandringer, transport af levende ål i tønder trukket af oksekærrer fra Ålborg til Nordtyskland, kalk til kirkerne, og til drift af stude og andre husdyr helt frem til 1600 tallet, og sidst men ikke mindst blev den brugt af pilgrimme, der skulle helt til Rom eller "bare" til Karup.

Mange tog over heden til Karup dengang. Det var slet ikke usædvanligt at have et væsentligt ærinde i Karup, så der var, i ordets egentligste betydning, en valfart til det lille sted. Ved Karup var det også muligt for gående trafik for at passere åen, i hvert fald via et vadested, og det alene har også kanaliseret færdslen via Karup. Se: Karup gamle kapel . Den bro der nævnes i linket er muligvis en skrivefejl, da der findes en brolægning ved Helligkilden.

Kilden i Karup løb dengang frit, og det fortaltes om den, at en blind mand engang havde vasket sine øjne i den og var blevet helbredt for sin blindhed af Jomfru Maria.

Herefter begyndte valfarten til Karup og den hellige kilde. Et bygningsværk blev bygget omkring kilden. Vor Frue kirke rejste sig med tårn og spir – og det er det, der har vores interesse i denne artikel. Et hospital hvor de syge pilgrimme kunne søge hjælp kom også til.


	Skulle man altså gøre turen over heden til Karup, var det vigtigt, man kunne orientere sig. Efter middelalderens skik udvalgte man markante steder i naturen, som man gav navn, ikke efter det sted, hvor de var, men efter det sted, man ville komme til næstherefter. Det var simpelt hen datidens vejskilte. Det er meget interessant! For et par kilometer nordøst for Frederiks i retning mod Viborg ligger Karuphøj. En markant høj, som med sit navn antyder, at være vejviser på ruten over heden, og som også med sit navn hentyder til, at han man stået ved Karuphøj, har man kunnet skimte næste mål i det fjerne: Karup! Fortæller kilderne korrekt, så har det, man kunne se fra Karuphøj været spiret på Karup kirkes tårn. Det var almindelig kendt, at spiret på Karup kirkes tårn var et af pejlemærkerne, når man skulle rejse over heden. Det interessante ved disse oplysninger er, at det giver mulighed for at regne ud, hvor højt tårnet på Karup kirke må have været.

	Karup ligger i en dalsænkning. Landskabet rejser sig når man bevæger sig både mod nord og mod syd. Højdeforskellen mellem "Down-Town" Karup og Karuphøj er ca 35 m. Dette er illustreret på terræn-profilen nedenfor, den vandrette akse indikerer afstanden i km, den lodrette højdeforskellen i m, og indikerer klart, at der til toppen af spiret må have været 33 - 36 m.

Tårnet var bygget med fire tørninglenske gavle som man kan se det i dag på Brøns Kirke, Sdr. Bjert Kirke og Sindbjerg kirke og nedenunder på billedet af modellen af Karup Kirke fremstillet af Stig Holstings. Bemærk at kirkens og spirets tag oprindeligt var tækket med bly.

Ved reformationen i 1536 kom Karup Kirke i Kronens eje, og dens vedligeholdelse havde derfor kongens bevågenhed. 25. juli 1587 opholdt kong Frederik II sig i Karup og han bemærkede, at spiret på kirken godt kunne trænge til at blive skiftet ud. Han befalede det igangsat, men han døde inden arbejdet blev færdigt. Hans søn kong Christian IV blev kort efter hans tiltræden i 1588 af "menige sognemænd udi Karup sogn" (formentlig datidens menighedsråd) gjort opmærksom på sagen. På det tidspunkt var spiret rejst, men der manglede tagdækning. Kongen befalede derfor arbejdet fuldført i et brev dateret 21. april 1589 : "efterdi samme spir er begyndt med højbemeldte vor kære salig Faders Omkost-ning, ikke alene Menigheden der udi Sognet, men også om Vinterdag den vejfarende til Gode". Spirets funktion som vejviser/pejlemærke havde selv majestætens bevågenhed.

I 1662 blev det besluttet at nedtage spiret og den nordlige og sydlige gavl på tårnet, der herefter blev forsynet med et saddeltag.

22. februar 1714 slog lynet ned i tårnet og det - uden tvivl kombineret med de kraftige vinde, der kan følge et tordenvejr - fik dele af tårnet til at falde sammen. I 1744 overgik kirken til privat eje og den nye ejer nedrev tårnet.

National museets tegning af kirkens grundplan. Kirken har været ca. 36 m lang, tårnet havde en længde på 8 m og en brede på 10 m. Grundmålet, der er blevet brugt ved bygningen har været formentlig være "alen", et mål, der jf. skriftlige kilder, blev brugt allerede i vikingetiden. En dansk alen blev ved resolution i 1835 fastsat til 62,77 cm, men før den tid blev der brugt mange forskellige slags "alen". Se: Gamle danske og udenlandske mål fra middelalderen.

Torsdag d. 12. maj 2011 blev der i sognegården holdt et møde med alle de instanser, der har indflydelse på projektets fremtid. Vi har grønt lys fra alle: Nationalmuseet, Stiftsøvrigheden, Provstiudvalget, Den Kongelige Bygningsinspektør og Kirkegårdskonsulenten til at arbejde videre med tårnprojektet.

Især Nat.Mus. og Bygningsinspektøren fastholder deres ret til at sige nej til et forslag til et tårnbyggeri, såfremt kvaliteten ikke er høj nok.


Mødedeltagerne orienteres om kirkens historie af Ole Lenler Eriksen.		Lotte i samtale med Den Kongelige Bygningsinspektør.

Fredning af kirker.

Folkekirkens kirker og kirkegårde er fredet i henhold til den kirkelige lovgivning, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, se:

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde - retsinformation.dk

Som en konsekvens heraf kan kirkebygninger, der omfattes af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, og hvori der foregår gudstjenester og handlinger af gudstjenestelig karakter - herunder kirkelige handlinger - ikke fredes i henhold til bygningsfredningsloven. Se: Kirkeministeriet-Ministeriet-Spørgsmål 32 (KIU)

Kirken er derimod beskyttet mod om/tilbygninger med mindre der gives tilladelse til det. En tilladelse kan gives til udvidelse, ombygning og ændring af kirkebygninger af stiftsøvrigheden (biskop og stiftsamtmand). De kgl. bygningsinspektører, Nationalmuseet og Akademiet for de skønne Kunster yder Kirkeministeriet og stiftsøvrighederne sagkyndig bistand i forhold, der vedrører kirker og kirkegårde.

Links til yderligere oplysninger og artikler.

Karup kirke, Viborg amt.	Karup Kirke	karup-sogn-oest	Karup Dens kirke og dens helligkilde, J. P. Wammen

Karup Kirke, Vald Andersen	Præsentation brugt under mødet.	Skal Karup kirke have et tårn 2	Skal Karup kirke have et tårn 3


Links til matrikelkort.

Karup 1815	Karup 1904	Kølvrå 1868	Nuværende matrikel forhold.

Karup Kirke Facebook



Maleri af Carl Hedelain